Afstemning: Bronzekamp, eller?

Flammens læsere stikker i alle retninger, når det handler om hvor langt TTH kommer i slutspillet. Flest stemmer, 31%, er landet på bronzekampen, men næsten lige så mange, 28%, på at TTH ender på 7.-8.-pladsen. 23% læsere tror på en finale, mens 5.-6.-pladsen, der gives til treerne i de to puljer, får 18%. Senest den 17. maj ved vi hvem der får ret.

Læs videre “Afstemning: Bronzekamp, eller?”

Bjerringbro-Silkeborg – Team Tvis Holstebro 27-23 (15-11)

Slutspillet, 2. runde: TTH kom godt fra start, men kunne ikke hænge på i aftenens kamp mod BSV. Omkring pausen fik BSV etableret en føring, der holdt kampen ud og en overgang var på ni mål. TTH fik dog pyntet lidt på resultatet til sidst, så nederlaget blev på fire mål, 27-23. Resultatet betyder, at der nu er fire point op til BSV og FCK i toppen af puljen. Kampen i tal.

Læs videre “Bjerringbro-Silkeborg – Team Tvis Holstebro 27-23 (15-11)”

Team Tvis Holstebro – FCK Håndbold 28-28 (13-16)

Slutspillet, 1. runde: TTH indledte sit første slutspil nogensinde med at spille lige op med FCK i IC Vest. Dragerne kom bedst fra start, men så satte løverne klørene i og på de sidste godt 15 minutter af første halvleg skabte de en føring på tre mål ved pausen. Københavnerne kom også bedst ud til anden halvleg, men så var det Dragernes tur til at spy ild. Efter en føring på to mål, 27-25, fem minutter før slutfløjtet, måtte vestjyderne dog nøjes med uafgjort. Kampen i tal følger.

Læs videre “Team Tvis Holstebro – FCK Håndbold 28-28 (13-16)”

René Madsen til Tyskland

Efter to sæsoner i spanske CB Torrevieja drager den tidligere TTH’er René Madsen efter denne sæson til Tyskland. Det skriver TV 2 Sporten. Madsen har skrevet under på en to-årig kontrakt med GWD Minden, hvor Lars Rasmussen slog sine folder, før han kom til TTH. Torrevieja har svært ved at finde penge til at betale spillernes løn og på et tidspunkt skyldte klubben René Madsen et sekscifret beløb. Det økonomiske uføre er en medvirkende årsag til, at René Madsen forlader sydens sol. Han understreger dog overfor TV 2 Sporten, at han samtidig håber at skiftet til Tyskland kan gøre ham til en mere komplet håndboldspiller og bringe ham tættere på en landsholdsplads.

Læs videre “René Madsen til Tyskland”

TTH’s slutspilsprogram fastlagt

DHF har offentliggjort et endeligt program for slutspillet, hvor forbundet dog tager forbehold for de eksakte tidspunkter. Programmet er kommet på Infosport og svarer i store træk til det program, som vi tidligere har bragt her på Flammen. TTH spiller dog, sammen med resten af pulje 2, søndage og onsdage, ikke lørdage og onsdage. Fire af kampene er fastsat til søndag kl. 15.50, som er det tidspunkt DR1 vil sende sine slutspilskampe. DHF tager som nævnt forbehold for tidspunkterne, men hvis de kampe, der er fastsat til kl. 15.50, også er dem, der kommer på tv, har de grønne skudt papegøjen. Skjern er med i alle fire tv-kampe, mens FCK får to og BSV og TTH får en hver. Det er selvfølgelig langt fra utænkeligt, at Skjern bare som udgangspunkt har fået placeret kampene i tv-tid for senere at flytte dem, alt efter hvilke kampe DR vælger.

Læs videre “TTH’s slutspilsprogram fastlagt”