Man burde jo juble…

I dag vandt drengene den 11. omgang metal til Team Tvis Holstebro. Som i 2013/2014 sæsonen, blev det igen i år til en bronzemedalje. Vi burde derfor ikke kunne skrive dette opslag i simpel glædesrus, men det kan vi desværre, hvorfor?Lad os starte med at varedeklarere. Denne artikel bliver ikke den sædvanlige jubel, som når vi ellers har vundet metal. Pt. skjules den søde smag af sejr bag malurt – nærmere bestemt, smagen af skrivebord.

Fakta er dog, at de fire bedste håndboldrækker i dag blev låst. Dermed er stillingen fra hhv. 9. og 10. marts nu gjort til sæsonens resultat. Nedrykning, oprykning og metal er dermed slået fast efter en måneds nedlukning.  Aalborg og Esbjerg er derfor danske mestre, mens Aalborg og Nordsjælland og rykker ned. For os betyder det dog, at vi har vundet endnu en medalje. Denne gang af bronze.

I en verden, hvor man kæmper for at finde normalen, og enhver ting som kan minde om normalen er kærkommen, så burde man kunne glæde sig over, at pigerne overlever en sæson mere i den bedste række og drengene sørger for, at pokalskabet skal have en ekstra hylde, men…

Måske det skyldes, at medaljer endnu ikke er normalen i Vestjylland, at vi ikke er ovenud lykkelige – det kan bestemt ikke afvises. Samtidig skyldes det måske, at sejren på skrivebordet ikke bliver så sjov som på det harpiksfyldte trægulv.

Lad os komme med endnu en disclaimer – vi ved, at der pt. er meget vigtigere ting i denne verden. Vi ønsker alle syge bliver raske og at corona snart bliver noget, som vi kan fortælle børnebørnene om. Det kommer dog nok til at tage sin tid. Derfor vil vi blot minde om, at alle har et ansvar for, at verden igen kan vende tilbage til normalen.

Samtidig skal vi også sige, at vi er glade for alt metal! Bronze er et bevis på, at Team Tvis Holstebro i denne sæson har været det tredje bedste hold, i hvert fald på papiret. Derfor er vi også glade for medaljerne. Medaljer som formentlig skal fejres med en legende øl senere på ugen.

Vi vil også bruge chancen for at ønske alle i og omkring klubben tillykke med endnu en medalje. Som nummer tre ved sæsonens ende, så er den fortjent.

Den bitre smag sidder dog lige nu i munden – “hvad nu hvis…” – hvilket vi bliver nødt til at bruge lidt linjer på.

Hvad nu hvis sæsonen var blevet spillet færdig? Kunne vi have hentet GOG? Evt. endda presset Aalborg i slutspillet?

… eller ville vi være gået ned, og dermed endt som det sorte får udenfor top 3, hvorved man ikke ville få metal eller Europa til næste år.

Hvad nu hvis vi havde slået Skanderborg den 26. februar, så havde vi ligget nr. 2 og tangeret den bedste sæson i klubbens historie?

De tanker skal man have, men lad os stadig huske på, at metal er metal og alt kunne være værre.

Lige nu, i den situation vi står i, skal vi glæde os over endnu mere metal og tænke det værste, hvis sæsonen var blevet spillet færdig. For at gøre skrivebordssejren sjovere, tænker vi, at det sidste ville være mest sandsynligt.

Samtidig kan vi alene opfordre til, at vi alle hjælper, så vi fra september igen kan være tilbage i hallen og på lægterne. Både ved at passe på hinanden og støtte klubben, så klubben rent faktisk er her til Final4, skulle denne blive spillet i september.

Drømmen om guld til Tvis og Holstebro lever pt. stadig, men er bare blevet skubbet et år mere, og spillerne får en lidt længere optakt til Final4 – som vi håber at et lille arrangement i Tyskland ikke kommer i vejen for.

  •  
  •