Pokalskabet

Damerne løfter EHF Cup-pokalen på rådhuset i Holstebro efter sejr over Metz i finalen i 2013. Foto: Team Tvis Holstebro
Damerne løfter EHF Cup-pokalen på rådhuset i Holstebro efter sejr over Metz i finalen. Foto: Team Tvis Holstebro

Der gik nogle år efter fusionen i 2000 før Team Tvis Holstebro vandt den første “rigtige” titel og fik den første “rigtige” pokal i pokalskabet. Det var i 2008, hvor herrerne vandt pokalfinalen over GOG. Siden er det blevet til en del mere, som vi fejrer her på siden. De forskellige bedrifter vil efterhånden blive uddybet.

Titel Turnering Sæson Hold
Sølv DM 2015-2016 Herrerne
Vinder Cup Winners’ Cup 2015-2016 Damerne
Vinder EHF Cup 2014-2015 Damerne
Bronze DM 2014-2015 Damerne
Sølv Pokalturneringen 2014 Herrerne
Sølv Pokalturneringen 2014 Damerne
Bronze DM 2013/2014 Herrerne
Vinder EHF Cup 2012/2013 Damerne
Sølv DM 2012/2013 Damerne
Bronze EHF Cup 2012/2013 Herrerne
Bronze DM 2011/2012 Herrerne
Sølv EHF Cup 2010/2011 Damerne
Sølv Pokalturneringen 2010 Damerne
Bronze DM 2008/2009 Herrerne
Vinder Pokalturneringen 2008 Herrerne
Vinder Limburgse Handbal Dagen 2000 Herrerne

Pokalvinder 2008

Den 27. december 2008 besejrede TTH’s herrer på overbevisende vis GOG og sikrede klubben sin første betydende titel nogensinde.

Ottendedelsfinalen

1/8-delsfinalen gav en sikker sejr på 41-18 over det københavnske 2. divisionshold IF Stadion. Det blev til en lille notits her på Flammen

Kvartfinalen

AaB Håndbold, et af ligaens tophold, på udebane i Aalborg var udfordringen i kvartfinalen; en kamp som TTH bestemt ikke var favorit til at vinde. TTH’s sejr på 28-31 efter 15-14 ved pausen var nordjydernes kun andet nederlag i sæsonen. Vestjyderne kom dog ikke nemt til sejren. Halvvejs i anden halvleg var TTH bagud med fem mål, men så tog en-eller-anden ved dem. De næste ti minutter blev vundet med 7-0 og i sidste ende blev det til en temmelig overraskende sejr på tre mål. Her på Flammen kan du læse kampfakta fra kvartfinalen og et referat lånt fra AaB’s hjemmeside.

Det skulle senere vise sig at blive den mest spændende kamp TTH skulle vinde for at blive pokalmestre. I semifinalen fik vestjyderne nemlig fornøjelsen af et lokalopgør mod HC Midtjylland fra 1. division, som havde imponeret ved at slå Fredericia HK ud af turneringen.

Semifinalen

Semifinalen havde TTH som klar favorit. Modstanderen var HC Midtjylland fra 1. division hjemme i IC Vest og TTH levede op til favoritværdigheden. Uden at spille op til deres bedste, vandt vestjyderne med 36-32 over midtjyderne efter pausestillingen 18-14. Forskellen mellem liga og 1. division var tydelig. HC Midtjylland var da heller ikke helt utilfredse med kampen og skrev at “pokaldræberne” faldt med ære. Dagens Drage blev Rasmus Lind. Her på Flammen bragte vi kampen i tal og et referat. Hfoto.dk har billeder.

I den anden semifinale vandt GOG over Bjerringbro-Silkeborg på en måde der var mindede om TTH’s sejr over AaB. GOG gik på de sidste 12 minutter af kampen fra at være bagud med syv til at vinde med et enkelt mål. Det var både godt og skidt for TTH, som vi konstaterede her på Flammen. På den ene side var TTH’s chance for at vinde over GOG større end for at vinde over BSV. På den anden siden var der større chance for at få en plads i en europæisk turnering ved at tabe finalen til ligaens førerhold BSV end til GOG.

Finalen

Om finalen er der både meget og lidt at sige. Referatet her på Flammen hed “En lektion i pokalfinale” og vi bragte også kampen i tal. GOG ønskede til lykke og festen varede længe.

Skriv et svar