En fuldstændig flad fornemmelse

Ballonen er flottest når den er helt pustet op. Det er TTH’s ballon desværre ikke for tiden og så vinder man ikke i Århus. 27-22 endte det i en kamp der aldrig blev et fest fyrværkeri. Århus har fundet opskriften til at slå TTH og det er bitter opskrift.240 minutters aktiv spilletid på 7 dage og nu med en langtidsskadet Jonas Larholm så det svært ud op til kampen i Århus. Selvom Århus er kendt for at spille langsomt, tærer det hårdt på kræfterne når man skal kæmpe for ALLE mål.

TTH’s første angreb var ellers gennemspillet, men en aflevering til unge Sidelman der lå nærmere hans navnebror Emil i Århus målet end den lyshårede kommet. Det samme var problemet i det næste angreb her var det blot på den anden side.

Selvom TTH faldt til Århus’ spil holdte gæsterne ved til stillingen 12-12, hvorefter hjemmeholdet fik skabt sig forspringet på 15-12 til pausen. Første halvleg gav koldsved med tankerne tilbage på, hvordan Århus sidste år slukkede håbet om semifinalen.

Selvom Jonas Hansen i glimt spillede sig op, var det ligaens på procenterne bedste målmand Emil Nielsen der lukkede den sidste luft ud af den efterhånden slatne  ballon. Det så modløst ud fra gæsterne, der i flere situationer måtte slå ud med armene.

Selvom TTH nærmede sig hjemmeholdet og midt i halvlegen alene var nede med to mål, lugtede det egentlig aldrig af det hold der før jul tog 11 sejre i streg. Derfor lukkede festen og det er desværre TTH der står med oprydningen.

Nederlaget kunne både være blevet mindre og større. Århus slappede af og var nærmest som flere af hjemmeholdets tilskuere udvandret, men det samme var TTH desværre og nedlaget blev derfor lige så stort som i sæsonens første møde.

Der skal ren ilt til nu for at ballonen igen kan blive fuldt oppustet. Spørgsmålet er nu om hullet er blevet så stort at ballon ikke længere kan holde luft, om den lapper sig selv eller om hullet efter Larholm nu bliver for stort.

Dagens drage er eneste mand der faktisk prøvede i dag. Sigurbergur Sveinsson kæmpede med næb og klør for at holde TTH inde i kampen, men en enkeltmandspræstation kunne ikke redde dagen i dag, men præsterede lidt fart i angrebet og 5 mål.