SEMIFINALE – BUM!

Sidst “Hele Danmarks bondehold” var i en DM-semifinale var i 2009, hvor det endte med bronzemedaljer. Nu skal de til det for 3. gang! Det kan man jo godt vende sig til!

  •  
  •  

Sidst “Hele Danmarks bondehold” var i en DM-semifinale var i 2009, hvor det endte med bronzemedaljer. Nu skal de til det for 3. gang! Det kan man jo godt vende sig til!

Kampen startede ud i et høj tempo hvor der var meget lidt gang i forsvarsspillet i begge ender. Nenadic og den, snart, hjemvendte søn Jakob Thoustrup (dog ikke spillet af Poul Richardt, men af ham selv) havde let spil og var hver sin forklaring på at kampen stod 8-8 efter ca. 12 minutters spil.

Herefter træk gæsterne fra vest lidt fra og kom på 8-11, som blev til 11-13 ved Nenadic efter 20 minutter. Og hvad der så skete er stadig, til dels, uforklarligt. TTH holdt op med at score. Aarhus reducerede til 12-13 og holdte også små 9 minutters målpause indtil de døende sekunder af 1. halvleg, hvor Aarhus Håndbold udlignede fra en spids position på venstre fløj til 13-13. En 1. halvleg der efterlod en med en lidt dårlig smag i munden og med en følelse af, at ingen af de implicerede parter i denne kamp, ville have en reel chance i en DM-finale – til det var der simpelthen for mange fejl og for dårlig kvalitet i afslutningerne. Det eneste positive ved afslutningen på 1. halvleg, var at undertegnede kunne hente 2 franske hot dogs og en cola i boden udenfor hallen – uden at gå slip af noget stillingen i kampen havde ikke ændret sig.

Da anden halvleg startede var det stadig med en TTH mandskab der ikke synes at det var vigtigt at lave mål. Først da Jakob Green reducerede til 16-14 – 5 minutter inde i halvlegen var TTH ude af målkrisen, som endte med at vare 15 minutter (!!!!). Heldigvis havde forsvaret stået godt i samme periode og Aarhus var stadig inden for rækkevidde.

Herefter gik kampen ind i en afgørende fase. Hvis ikke Claus Uhrenholdt havde været noteret i kamprapporten, så blev han det i hvert fald da han blev præsenteret for et gult kort efter protester over et straffekast ved stillingen 17-15 til Aarhus. Anders Petersen reddede dog det efterfølgende straffekast, men riposten tilfaldt Aarhus. På det efterfølgende angreb blev Mads Paulsen korrekt vist ud i 2 minutter og så det sort ud.

En mandfolke-indsats af TTH forsvaret gjorde dog at Aarhus, på trods af næsten 2 minutters boldbesiddelse, som indeholdt et straffekast, endnu redning fra Anders Petersen og en udvisning til TTH, ikke fik scoret og bolden endte på drageklør. Dagens 2 bedste spillere Jakob Green og Mads Christiansen tog et ordentligt hug af Aarhus holdets selvtillid da de med en scoring hver gjorde at TTH vandt undertallet med 0-2 og en stillingen var helt lige. Endnu en scoring af Green tvang Aarhus til at tage time-out med stillingen 17-18.

Efter timeouten fik Aarhus gang i angrebet igen og TTH havde især svært ved at holde Henrik Hansen fra distancen. Stillingen var 23-23 med ca. 6 minutter igen. Herefter fik kampen sin afgørelsen.

Patrick Wiesmarch på kontra til 23-24. Og derefter en teknisk fejl af Aarhus efterfulgt af en Mads Christiansen scoring til 23-25, der med 3 mål i kampens slutfase, virkelig valgte at træde i karakter på det helt rigtige tidspunkt. Med over 3 minutter igen redder Anders Petersen og bolden skal efterfølgende tørres – tiden stoppes.

At kampen på dette tidspunkt var afgjort blev illustreret ved at TTH-bænken udnyttede spilstoppet til en mini time-out og fik pisket det sidste gejst ind i spillerne, modsat stod Aarhus spillerne på deres forsvars positioner og afventede situationen – ingen direktion fra bænken eller noget forsøg på at piske en sidste energi ind i spillerne. Nede med 23-25 og over 3 minutter igen, skulle man ellers tro at det stadig ville være muligt at vinde kampen.

Mads Christiansen til 23-26 og de medrejsende (og lokalt bosatte) fans rejste sig med stående klapsalver! Sejren blev på 24-28 og med det har Claus Uhrentholt forlænget sin trænerkarriere i TTH med minimum 2 kampe – det tror jeg ikke der er nogen der er kede af!

Dagens drage: Mads Christiansen – det kunne lige så godt have været Jakob Green, men Mads gemte dine scoringer til slutfasen og var stærkt medvirkende til den endelige sejr.

Til slut skal der lyde en stor tak til Claus Uhrenholdt for sit enorme arbejde i klubben, i en årrække. Jeg fristes næsten til at døbe tiden med Uhrni til Uhrenholt dynastiet! Han har til tider været udskældt af nogen, men det kræver, i mine øjne, nogle store egenskaber at sikre TTH den første pokal nogensinde, de første DM medaljer og nu endnu en DM semi-finale under TTH regi. Heldigvis skal vi ikke sige farvel til Claus endnu – det er fuldt fortjent at han får lov til at slutte med en DM semi-finale – og hvem… måske vinder TTH mere metal under Uhrenholdt dynastiet. Jeg håber!

  •  
  •  

3 meninger om “SEMIFINALE – BUM!”

  1. Hmm. Det er heller ikke til at finde ud af med de slutspilskampe. De tre gange Tvis KFUM/TTH har været med i medaljekampen, har det været efter forskellige regler hver gang.

  2. Tak for det fine referat og de velvalgte ord om Uhrenholdts indsats. En lille rettelse: Det er faktisk første gang TTH er i en DM-semifinale. I 2009 spillede holdet sig direkte i bronzefinalen, hvor GOG blev besejret. I 2000 spillede Tvis KFUM under Kurt Nielsens ledelse i den sidste sæson inden sammenlægningen med HH90 sig i semifinalen, hvor GOG blev endestationen.

  3. Glimrende referat Jonas. Kan stadig sidde og grine lidt for mig selv over at fodboldfasne fra Århus tror det er negativt at blive kaldt bonderøve!

Lukket for kommentarer.