Hvidt mod hvidt

TTH spillede med bredden, men endte alligevel nærmest de to point i den uafgjorte ”topkamp”. Indtil to timer før kampen var de to hold dør-om-dør i toppen af ligaen, men gæsterne fra KKK sluttede dagen med fire point færre end de gik ind med.Spillede på banen virkede i løbet af eftermiddagen sekundært, da appeludvalget skar igennem og taberdømte KKK i Ortega-sagen i kampene mod Skive, SønderjyskE og Mors-Thy håndbold. KKK stod derfor pludselig udenfor top fire, der giver point med i slutspillet og med risiko for at ende som nummer syv.

Kampens indledning var hårdt spillet, ifølge kampens dommere for hårdt. Det gule kort blev luftet flittigt i kampens indledning. På måltavlen kom gæsterne fra KKK bedst fra start og var efter seks minutter foran med 1-4.

Hjemmeholdet stod dog godt og solidt i forsvaret, men udnyttede ikke scoringsproblemerne hos gæsterne. Først efter et kvarters spil blev der lukket op for gashåndtaget og tre hurtige scoringer bragte stillingen lige ved 4-4. Herefter fulgtes de to hold ad hånd i hånd trods mange hårdt dømte udvisninger til hjemmeholdet.

Ved stillingen 8-7 havde hjemmeholdet sin første føring og fik også skabt hul ved stillingen 11-8. Hvidt ville dog ikke lade det hvide flag veje og gjorde det svært for specielt Patrick Wiesmach der flere gange ramte den kedelige side af stolpen.

Hjemmeholdet kunne ikke ved pauseteen føle sig sikre, men havde trods alt en føring på 11-9 med i omklædningsrummet.

Anden halvleg startede ligeledes jævnbyrdigt. TTH stod solidt i 6-0 forsvaret og selv de nærsynede hjemmebanefans kunne se med, da KKK havde trættet dommernes arme så meget i de første tredive minutter, at passivkendelserne var længe undervejs.

Vestjyllands stolthed var igen midtvejs i halvlegen ved at have skabt hullet til holdet fra Vestegnen, men næsten ti minutters scoringspause i midten af anden halvlegen gav igen kampen gnist. Gæsterne udlignede derfor til 17-17 og det lugtede igen af en spændende afslutning.

KKK bragte sig foran 17-18 og var egentlig i teten i kampens sidste kvarter, hvor det var TTH der skulle bide sig fast i haserne. KKK kunne derfor også ved stillingen 23-23 have lagt pres på vestjyderne, men lavede en teknisk fejl og overgav dermed bolden til hjemmeholdet med et minut igen.

Et langt angreb afbrudt af en timeout endten ud i mål til hjemmeholdet, der pludselig er ved at tage hele armen igen. Kasper Irming snød sig desværre til en scoring i kampens døende sekunder og sletter dermed nullet ud for uafgjorte kampe for TTH i denne sæson.

Selvom TTH intet havde at spille for, da første pladsen var sikret før dagens kamp, var der et flot fremmøde på 2910 mennesker i Gråkjær Arena. Tilskuerne var vidne til en god kamp af flere af TTH spillerne. Egil Magnusson er kommet tilbage efter en skadesperiode og gav glimt af sit talent. Ligeledes viste Jonas Hansen at han ikke vil stå i skyggen af unge Simon Gade.

Dagens drage går dog i dag til forsvarsgeneralen der i dag også vikarierede på venstreback i angrebet. Anders Oechsler fik spilletid i angrebet i anden halvleg og virkede til at nyde chancen for igen at svinge højre armen. Hans udstråling alene da han første gang trak den i det korte hjørne kunne give energi til en mindre landsby.

Hvis KKK anker dagens afgørelse og får medhold vil dette give kaos og uoverskuelige for slutspilsgrupper. Vi anbefaler derfor, at man blot dropper slutspillet i år og lader grundspilsresultatet tælle. En løsnings Kasper Hvidt jo indtil flere gange har bifald