Et mesterskab værdigt

I Aarhus synger de, “I troede vi var døde og borte…”, det samme sagde mange om Team Tvis Holstebro inden dagens afgørende DM-finale. Westerholm og co. ville det dog anderledes. TTH spillede en flot kamp, men nåede aldrig helt op hvor guldet var i Holstebro. Vestjyderne vandt slaget, men tabte krigen.TTH skulle hente 7 mål fra udebaneopgøret i midtugen. Ingen troede egentlig på det, men alligevel var 3250 mødt op i Gråkjær Arena. Det gjorde en forskel, men desværre ville alle andre end de hvide trøjer det anderledes.

TTH kom ikke som lyn og torden som mange havde spået var nødvendigt for at hente guldet. Vestjyderne satte den i højeste gear, men lod den sejtrække. Dermed hentede TTH to mål på de første ti minutter og fire efter godt tyve minutter.

Hjemmeholdet nåede endda at være foran med seks mål og havde flere chancer for at guldet havde skiftet hænder. En underlig udvisning kostede dog, og Kapitalalliancen kunne dermed gå til pause kun nede med 14-10.

BSVs begyndte i anden halvleg at få udvisninger og TTH kunne dermed igen snige sig op på de seks mål. Den ottende mand var virkelig med i dag, men den samlede sejr kom ikke til Holstebro.

BSV hentede to mål og da TTH måtte begynde at satser for at hente sejren på nu otte mål kostede det desværre. TTH begyndte at lave fejl, og et tålmodigt BSV hold som intet havde at skulle hente kunne spassere den hjem med et 26-25 nederlag i Holstebro.

Dagens drage kunne gå til mange af spillerne, der var storspil af flere af spillerne der forlader klubben efter denne sæson der ville sætte sit aftryk, dagens drage skulle dog med sikkerhed gå til en Jonas. Jonas Hansen overstrålede kollegaerne i den anden ende, der ikke havde redning før det 22′ minut. Larholm blev dog dagens topscore, hvilket giver Dagens og sæsonens sidste Drage.

Lige nu gør det ondt, ja, smerteligt, fysisk ondt ikke at fuldende sæsonen. Den sæson, hvor vi skulle være sæsonens skuffelse og knap snige sig med i slutspil var tæt på at give guld. At se x-dragen Allan Damgaard, med de andre x-TTH’er løfte trofæet i Gråkjær Arena kunne få selv den hårdeste mand til at snøfte engang. Det ændre sig nok om en uge, men nu….

  •  
  •