Team Tvis Holstebro – Frisch Auf Göppingen 34-31 (17-17)

Kampen i tal

Team Tvis Holstebros herrer kom godt fra land i EHF Cup’ens gruppe B med en tremålssejr over Frisch Auf Göppingen. Vestjyderne førte med både tre og fire mål i begyndelsen af anden halvleg, men i det sidste kvarter blev det igen spændende. 25-25 blev til 31-31 med to minutter tilbage. Storspil af Simon Gade, der stod hele kampen i målet, sikrede en forrygende hjemmesejr på 34-31. Udover Simon Gade fik andre unge håb også masser af spilletid og løftede opgaven fornemt.

Mål, TTH: Patrick Wiesmach 10, Peter Balling 7, Jonas Larholm 3,  Sigubergur Sveinsson 3, Mathias Bitsch 3, Lars Mousing Nielsen 2, Søren Tau Sørensen 2, Egill Magnusson 2, Magnus Bramming 1, Emil Sidelmann 1.

Mål, FAG: Marcel Schiller 7, Michael Kraus 4, Thomas Kristensen 4, Daniel Fontaine 3, Adrian Pfahl 3, Zarko Sesum 3, Andreas Berg 3, Adrian Pfahl 3, Lars Kaufmann 2, Tim Kneule 1, Anton Halen 1.

Redningsprocent: TTH 45, FAG 28.

Udvisninger: TTH 6, FAG 3.

 

 

  •  
  •