Officiel hjemmeside

Fredag den 10. september havde Tvis KFUM premiere på klubbens officielle hjemmeside Tvis KFUM Håndbold, på adressen www.tvis-kfum.dk. Tvis KFUM Håndbold indeholder en masse spændende oplysninger om klubben: En historiedel, der rækker langt tilbage i tiden. Her finder man en liste over alle tiders kamprekordholdere, både for herre- og damespillere.

  •  
  •  

Fredag den 10. september havde Tvis KFUM premiere på klubbens officielle hjemmeside Tvis KFUM Håndbold, på adressen www.tvis-kfum.dk. Tvis KFUM Håndbold indeholder en masse spændende oplysninger om klubben: En historiedel, der rækker langt tilbage i tiden. Her finder man en liste over alle tiders kamprekordholdere, både for herre- og damespillere.

Og idéen med en Hall of Fame er aldeles fremragende! Herligt gensyn med Leif Trillingsgård, Ole Friis, Mogens Østerholm, Christian Juelsgaard og Torben Westh for blot at nævne nogle få. Men hvorfor mangler for eksempel Tom Lundager, John Fischer og Jesper Hagner?

Den nye hjemmeside har også en nyhedsdel, der bringer officielle nyheder og meddelelser fra Tvis KFUM. På Tvis KFUM Håndbold finder man detaljerede oplysninger om klubbens mest markante hold. Ganske naturligt er hovedvægten lagt på ligaholdet, hvor man finder en – foreløbig ukomplet – samling af spillerprofiler. Derudover er der en masse praktiske oplysninger til medlemmerne om træningstider, kørsel, aflysninger mv. Under fanklubbens side er kort opridset fanklubbens historie, samt priser på fanklubbens huer og halstørklæder.

Tvis KFUM har lavet en meget ambitiøs hjemmeside, som indeholder mange lækre detaljer for inkarnerede fans – gamle som nye. Især Hall of Fame er et ægte guldkorn. En god idé, der kan arbejdes videre med. Hjemmesidens strukturelle opbygning virker fint og er nem og logisk at finde rundt i – de fleste oplysninger er kun få klik væk.

Grafisk set er den acceptabel, men med en tendens til rigeligt med pynt og effekter, der gør læserne uvenner med deres telefonregning. Under de tre dage denne research spændte over, oplevede jeg alt for ofte, at hjemmesiden ikke svarede eller havde urimeligt lange svartider. Desværre bærer hjemmesiden også præg af, at der ikke er læst tilstrækkelig korrektur på den.

Men det er småting, der som regel følger med en premiere, og sikkert bliver rettet i den nærmeste fremtid.

Foreløbig gives fire stjerner til Tvis KFUM Håndbold.

  •  
  •