Gråkjær Arena: Ikke flot – men godt

Team Tvis Holstebros nye hjemmebane vinder ingen priser for sin arkitektur, men den er fornemt skruet sammen som ramme for en god håndboldoplevelse. Læs Flammens anmeldelse af Gråkjær Arena her.

Indvielse af Gråkjær Arena, 2. februar 2011. Foto: hfoto.dk

Team Tvis Holstebros nye hjemmebane vinder ingen priser for sin arkitektur, men den er fornemt skruet sammen som ramme for en god håndboldoplevelse. Læs Flammens anmeldelse af Gråkjær Arena her.

Efter mange års snak og skuffelser har Team Tvis Holstebro endelig fået den håndboldarena som helt fysisk cementerer placeringen i toppen af dansk håndbold for både damer og herrer. Det blev åbnet i den forløbne uge med knap 6000 besøgende. Men hvad har Holstebros borgere fået for de godt 55 mio. kommunale kr. der er puttet i byggeriet, som har navn efter en lokal byggematador?

De har i al fald ikke fået en arkitektonisk perle – til gengæld ligner det noget, som navnesponsor Gråkjærs industribyggeafdeling kunne have lavet. Udefra minder arenaen lidt for meget om et skrabet stykke industribyggeri. Den er i bund og grund en firkantet kasse, som dog er peppet op med en facade med silhuetter af idrætsfolk i aktion og glas, der giver et kig ind i arenaens foyerarealer, hvor højrøde gulve giver den lidt personlighed.

Hvor arenaen set udefra ikke er imponerende, er det noget andet med selve arenaen. Den er stor, men virker alligevel meget kompakt i forhold til for eksempel NRGi Arena i Aarhus. Det skyldes at tilskuerpladserne starter tæt på banen og stiger meget stejlt. Det er med til at skabe en tæt atmosfære, som er god for stemningen, også til de kampe der ikke er rene publikumsmagneter.

Opbygningen giver de fleste pladser en rigtig godt udsyn. Det gælder dog ikke de øverste pladser på endetribunerne. Tilskuerne her kan ikke se mållinjen og der er tilmed temmelig varm. Ved fredagens kamp var gulvtørrerne flittigt i aktion, så måske er udluftningen ikke helt gearet til de udfordringer det giver at samle 3000 mennesker i samme rum.

Indretningen lægger op til en god oplevelse. Der er barer i alle fire hjørner, så man behøver ikke gå langt eller vente længe på en forfriskning. Og der er også rigeligt med toiletter, især hvis man sammenligner med IC Vest, hvor det kunne tage det meste af pausen at få kæmpet sig frem og tilbage.

Over midten af banen hænger 2011’s svar på en måltavle: En gigantisk sort firkant med skærme på fire sider. Tid, mål og målscorere vises med gammeldags røde dioder, mens en skærm i midten kan vise reklamer eller video fra kampen. Den virker en smule voldsom og en mindre udgave med større skærm, men uden dioder, havde måske været en bedre løsning.

Alt i alt gør Gråkjær Arena et godt indtryk selvom byggeriet virker skrabet. Der er meget beton, synlige kabler og ikke meget finesse. Til gengæld er indretningen rigtig god og skaber betingelserne for en stemningsmættet atmosfære – og en god oplevelse for publikum. Samtidig har arkitekterne fået meget ud af enkle midler som den gennemgående brug af en frisk rød farve, som varmer ethvert Tvis KFUM-hjerte.

Den gode stemning, og muligheden for at give holdet den optimale opbakning, er vigtigt for en fan og i den forbindelse er arenaen et positivt bekendtskab. Først når arenaen har lagt gulv til mange flere kampe vil det dog vise sig om det positive førstehåndsindtryk holder.

I denne anmeldelse skal der dog gives en karakter. Opbygningen og indretningen af arenaen og tilskuerfaciliteterne er god, men rigtig flot, det er arenaen ikke. Fire ud af seks flammer kan det blive til.

Karakter: Fire Flammer